Yahya Hassan nægtede at gå efter hans interview på TV2
Efter et interview nægtede folketingskandidat Yahya Hassan at forlade TV 2-studie.
KL. 09:50
Yahya Hassan
Af Emma Toft
Studieværten hos TV 2 Østjylland fik noget at se til, da løsgænger og medlem af Nationalpartiet Yahya Hassan var forbi studiet.
Værten havde afsluttet sit live-interview med Yahya Hassan og var på vej videre til næste historie.
Men det var Yahya Hassan ikke.
I stedet for at vente på, at han stille kunne liste ud af studiet, rejste den unge digter og løsgænger sig i stedet fra sin stol.
Han gik hen til TV 2-vært Søren Ø. Jensen, kiggede i kameraet og talte videre.
- Hvad mener du, vi skal stille op med flygtningestrømmen?, afbrød han værten.
Se episoden her
Flere gange undervejs forsøgte værten at stoppe Yahya Hassan.
- Det var fint, du ville være med, men nu bliver jeg nødt til at bede dig om at gå, lød det fra værten.
Men lige meget nyttede det.
- Vi er en brigade i den amerikanske hær, fortsatte Yahya Hassan, der er stiller op i Østjyllands Storkreds og skal have over 20.000 personlige stemmer i den kreds for at blive valgt til Folketinget som løsgænger.
LÆS OGSÅ Yahya Hassan til DR-vært: Tag en eftersidning og læs op på de her ting
Inden han af egen fri vilje forlod studiet til sidst, hev han også fat i studieværtens slips.
- Slipset symboliserer i øvrigt en hundesnor, lød svadaen fra Yahya Hassan.
I dag siger samfundskritikeren så sådan her:
![](https://i.ytimg.com/vi/5GusPL_aMvs/mqdefault.jpg)