Mange udøvere oplever besvær med at handle, når de får en dårlig start, når de laver et par fejl eller når de ikke stoler eller tror på dem selv.
Når dette indtræder begynder mange, ubevidst, at have fokus på at undgå at fejle, og begynder her at spille defensivt, passivt, låst og bliver nu en anden udøver, end de er, eksempelvis til træning og når de har fået en god start.
Men fysisk, kognitivt og færdighedsmæssigt er de stadig den samme udøver. De bukker nu blot under for det mentale pres og begynder at bliver en anden udøver.
De er ikke længere den bedste udgave af sig selv... kun pga. en mental forstyrrelse.
Når en udøver oplever, at det "bare ikke lige kører i dag" begynder de at gemme sig, stopper med at tilbyde sig og de tager ikke længere ansvar i kampen. Denne måde at håndtere den udfordrende mentale situation, kan så efterfølgende blive udøverens vane for, hvordan de reagerer og håndterer en mentalt presset situation.
Den bedste måde at aflære de "dårlige" vaner og reaktionsmønstre, er ved at indlære nogle nye og bedre.
De nye og bedre vaner er det jeg kalder for vindermentalitet.
Vindermentalitet betyder at du som udøver kan stå i mod indre og ydre pres, modgang, uheld osv. og stadigvæk handle og agere som den bedste udgave af dig.
Prøv at tænk over den nuværende største udfordring du har og lav hertil én specifik handling, som du vil foretage næste gang, du bliver mentalt udfordret.
Ещё видео!