(Lyrics and album link below) Reproduced with kind permission from Anton Kovalsky. Thanks to him, and his crew Natalja Saint-Germain, Areg Manvelyan and Darya Yakovleva.

Pól Arni Holm: lead vocals
Uni Debess: guitar, vocals
John Egholm: guitar, vocals

"Sinklars Vísa" is a very special ballad. It's so well — known in Norway, in the Faroe Islands and almost everywhere in the world, that most people believe it's a traditional folk song. However, this isn't quite right: "Zinklars vise" (also called "Sinklar-visen", "Sinklars Vísa" and "The Ballad Of Sinclair") was written by Edvard Storm and can be considered a bright example of the romantic nationalism of Norway. Being inspired by Storm's epic poem, one of the most popular Norwegian writers Henrik Arnold Wergeland mentioned it a couple of times in his works and due to that "Zinklars vise" was turned into a patriotic hymn for good and all.

The poem's based on the unfortunate fate of George Sinclair, who was leading the Scottish forces fighting on the Danish side during the Kalmar War. On August 26, 1612 those solders got ambushely attacked by Norwegian farmers and peasants, and only 18 of the hundreds of the scotts survived the battle.
The oldest version of "Zinklars vise" had been performed in a manner of some old folklore song from Gudbrandsdalen. But the one that became popular all around the Globe was made much later: in 1974 a Norwegian folk — rock band called Folque put together the famous poem and the melody of traditional Faroese chain dance. In addition they created the refrain "Vel opp for dag, I kommer vel over den hede", that wasn't presented in the original ballad.
The band Hamradun, that is known for their passion for the traditions of the North, kindly agreed to perform for our project their own version of "Sinklars Vísa". And as a filming spot they chose a place no less special, than the song itself: our recording was made in Froðba — the oldest village in the Faroe Islands. It is believed that a legendary king Fróði founded it himself.

Pól Arni Holm: "I have always liked the poem and kvad about Sinklar and of course it also is a strong and good melody! These things combined with my historical interest led me to make my own interpretation of "Sinklars Vísa"."
- Natalja Saint-Germain, farland.me

Album: [ Ссылка ]

Lyrics:

1. Hr. Sinklar drog over salten Hav,
til Norrig hans Kurs monne stande;
blandt Gudbrandts Klipper han fandt sin Grav,
der vanked saa blodig en Pande.

Niðurlag:
Vel op før Dag,
de kommer vel over den Hede.

2. Hr. Sinklar drog over Bølgen blaa
for svenske Penge at stride:
Hjælpe dig Gud, du visselig maa
i Græsset for Nordmanden bide.

3. Maanen skinner om Natten bleg,
de Vover saa sagtelig trille;
en Havfru op af Vandet steg,
hun spaaede Hr. Sinklar ilde:

4. "Vend om, vend om, du skotske Mand!
det gælder dit Liv saa fage;
kommer du til Norrig, jeg siger for sandt,
ret aldrig du kommer tilbage! "

5. "Led er din Sang, du giftige Trold,
altidens du spaar om Ulykker;
fanger jeg dig engang i min Vold,
jeg lader dig hugge i Stykker."

6. Han sejled i Dage, han sejled i tre
med alt sit hyrede Følge,
den fjerde Morgen han Norrig mon se,
jeg vir det ikke fordølge.

7. Ved Romsdals Kyster han styred til Land,
erklærede sig for en Fjende;
ham fulgte fjorten Hundrede Mand,
som alle havde ondt i Sinde.

8. De skændte og brændte, hvor de drog frem,
al Folkeret monne de krænke;
Oldingens Afmagt rørte ej dem,
de spotted den grædende Enke.

9. Barnet blev dræbt i Moderens Skød,
saa mildelig det end smiled;
men Rygter om al denne Jammer og Nød
til Kærnen af Landet iled.

10. Bavnen lyste, og Budstikken løb
fra Grande til nærmeste Grande;
Dalens Sønner i Skjul ej krøb,
det maatte Hr. Sinklar sande.

11. "Soldaten er ude paa Kongens Tog,
vi selv maa Landet forsvare;
forbandet være det Niddingsdrog,
som nu sit Blod vil spare."

12. De Bønder af Vaage, Lesje og Lom
med skarpe økser paa Nakke
i Bredebøjgd tilsammen kom,
med Skotten vilde de snakke.

13. Tæt under Lide der løber en Sti,
som man monne Kringen kalde;
Laagen skynder sig der forbi;
i den skal Fjenderne falde.

14. Riflen hænger ej mer paa Væg,
hist sigter graahærdede Skytte;
Nøkken opløfter sit vaade Skæg
og venter med Længsel sit Bytte.

15. Det første Skud Hr. Sinklar gjaldt,
han brøled og opgav sin Aande;
hver Skotte raabte, da Obersten faldt:
"Gud fri os af denne Vaande!"

16. "Frem, Bønder, frem, I norske Mænd,
slaar ned, slaar ned for Fode!"
Da ønsked sig Skotten hjem igen,
han var ej ret lystig til Mode.

17. Med døde Kroppe blev Kringen strø'd,
de Ravne fik nok at æde, -
det Ungdomsblod, som her udfiød,
de skotske Piger begræde.

18. Ej nogen levende Sjæl kom hjem,
som kunde sin Landsmand fortælle,
hvor farligt det er at besøge dem,
der bo blandt Norriges Fjælde.

19. End knejser en Støtte paa samme Sted,
som Norges Uvenner mon true.
Vé hver en Nordmand, som ej bliver hed,
saa tit hans øjne den skue!

свернуть