Der vil brede sig en duft af let brændt sukker, kanel og vanilje og hvis du ikke laver nok så er de væk alt for hurtigt! Disse brændte mandler eller hasselnødder er enormt nemme at gå til og så smager de fantastisk!
Se videoen for fremgangsmåde - opskriften får du herunder:
Ingredienser:
250 gram mandler eller hasselnødder
2 deciliter sukker
1 teskefuld vaniljesukker
½ teskefuld kanel
Knap en deciliter vand
Fremgangsmåde:
Find en dyb pande eller gryde frem og gør bagepapir klar ved siden af.
Tænd for gryden for næsten fuld kraft og hæld alle ingredienser i.
Rør godt rundt HELE TIDEN og forlad ikke gryden på noget tidspunkt.
Nu skal vandet langsomt fordampe og en mere melet masse vil dukke frem. Når de er helt dækket af denne masse kan du tage dem af og spise dem som de er – men…
Jeg foretrækker at fortsætte indtil de får en mere blank overflade og det gør de når sukkeret smelter. Det kræver tålmodighed men også at du hele tiden holder øje med at sukkeret ikke bliver for brændt. Det vil brænde let på men de må ikke blive alt for sorte – så får de en bitter og alt for brændt smag.
Når de ser ud som du synes de skal så skal de hældes på bagepapir og køles HELT af.
Herefter brækkes de fra hinanden og så er de klar til at blive nydt!
Velbekomme!
![](https://i.ytimg.com/vi/HIwzuJTutJA/mqdefault.jpg)