»Jeg har altid betragtet hende som den danske Ella Fitzgerald. Hun var vores bedste sangerinde i mange år. Jeg mener ikke, vi har haft nogen jazz- eller popsangerinde, der har matchet hende.«
Bent Fabricius-Bjerre

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Amager-tøsen Grethe Clemmensen skulle blive Danmarks nok fineste pop-sangerinde, da hun som 16-årig optrådte som Hawaii-pige i danseorkesteret Malihini-kvartetten, et fast indslag i Cirkusrevyen anno 1954. Men med efternavnet Ingmann nåede hun til tops her i Andedammen med et udtryk så stærkt, rent og svingende, at man uden tøven tør påstå, at hun befandt sig i international klasse.

Men da størstedelen af de over 200 titler, Grethe Ingmann indspillede, var på dansk om end hun også indsang på engelsk, tysk og italiensk og i øvrigt befandt sig i det, man kalder den lettere ende, tilfaldt der hende ikke den store ære fra parnasset i hendes korte levetid. Derimod oplevede hun at blive folkekær den at være decideret folkelig selv om hendes konjunkturer gik op og ned, som det sig hør og bør for en ægte kunstner. Og så er det jo sådan, at dem på bjerget som refleksreaktion må tage afstand fra fænomenet.

At det gik Ingmann på, vidste kun de nærmeste, idet hun udadtil mestrede kunsten at smile, thi som Chaplin fastslog i sangen af samme navn, er det entertainerens første bud: »...even though your heart is breaking«
Født som nr. fire i en børneflok på seks den 17. juni 1938 kom Grethe i lære som syerske umiddelbart efter endt skolegang. Engagementet med Mahilini-kvartetten førte til, at orkesterlederen Jørn Grauengaard gjorde hende til solist i sit ensemble med fast job på Giraffen ved Rådhuspladsen i København.

Her fik den 10 år ældre guitarist Jørgen Ingmann øje på hende, og de giftede sig på Grethes 18-års fødselsdag, hvorefter de påbegyndte en succesfuld duo-karriere, der kom smukt fra start med »Slentre gennem regn«, en af de helt store sællerter i det herrens år 1957. Hele vejen gennem karrieren måtte parret tage højde for Jørgen Ingmanns lammende sceneskræk, men til gengæld var han en perfektionist i studiet, hvilket betyder, at indspilningerne fra parrets storhedstid holder i dag.

Karrieren kulminerer den 24. februar 1963, da parret vinder Det Internationale Melodi Grand Prix med Otto Francker og Sejr Volmer Sørensens vidunderlige »Dansevise«, en komposition så slidstærk og tidsløs, at den føles som en nær slægtning til »Det var en lørdag aften«. Sangen er ikke kun det bedste danske bidrag til Grand Prix nogensinde, men i al beskedenhed nok den bedste Grand Prix vinder ever! De følgende år er en hvirvelvind af uden- og indenlandske engagementer, tv- og radiooptrædender samt pladeindspilninger i massevis her iblandt den fremragende engelsksprogede Grethe Ingmann Sings Bent Fabric, en vaskeægte klassiker.

Samarbejdet med Jørgen Ingmann varer frem til 1975 med masser af dansktophits, thi schlagergenren var ingen af dem fremmed, selv om Grethes hjerte lå hos jazz og swing det år, hvor parret går hver til sit, privat og kunstnerisk. Herefter indleder hun en solokarriere, der over de næste 10 år udmønter sig i ni lp’er, hvoraf den første er mesterværket: Lige nu hedder den, og stærkere skilsmisseplade findes ikke på vort modersmål. Halvbroderen Leif Pedersen er nu den musikalske drivkraft, og han giver de både velvalgte og -siddende sange et symfonisk løft, der klæder solisten umådeligt.

I 1985 vinder de indre dæmoner kampen om hendes kunstneriske sjæl den sidste plade hedder Hej igen og er noget af en gyser, thi her er intet tilbage af hverken stemme eller personlighed – og hun trækker sig fra musikscenen, efter sigende for at arbejde på Carlsberg, »hvilket vist skulle forstås i overført betydning«, som en ven udtrykte det. Det er den gamle dæmon alkoholen, der ender med at tage hende af dage i august 1990 efter at have stjålet alt andet. Måske fordi hun ikke kunne leve med den showbiz- erfaring, der fremgår af Gasolin-sangen »Masser af Succes«, som hun indspillede en gåsehudsfremkaldende version af i 1977: »Men om natten/ når lyset brænder ned/ og alt bliver stille/ så er du ene/ åh så ene «

свернуть