I det her klip fra Løvernes Garde er zebraernes vandhul tørret ud! Da Løvernes Garde rykker ud for at hjælpe til, støder de på problemer… Så er det jo heldigt, at deres leder er så god! #Løvernesgarde #DisneyJuniorDanmark
Gør jer klar til at BRRRøøøøøøle! Kion, prinsen af Kongesletten, lusker rundt og er parat til vilde eventyr i den underholdende Disney Junior-serie Løvernes Garde!
Efter den utrolig populære Disney’s ‘Løvernes konge’ kommer den længe ventede opfølger i form af en serie, hvor vi følger Kion, Simba og Nalas yngste søn.
Kion er vild med at udforske sit spændende hjem, Kongesletten, med sin bedste ven Bunga, men som nyudnævnt leder af Løvernes Garde ved Kion godt, at det er hans opgave og ansvar at opretholde livets cirkel. Tag ud på savannen i Afrika sammen med Kion og resten af Løvernes Garde, honninggrævlingen Bunga, flodhesten Beshte, geparden Fuli og kohejren Ono, som forsvarer deres omgivelser mod den farlige hyæne Janja og hans flok af ådselædere. Kion har et es gemt i ærmet, for når han er i knibe, bruger han ‘De gamles brøl’. Når han brøler, brøler alle løvernes konger gennem tiderne med og giver ham både mod og mandshjerte. Når han har hårdest brug for hjælp, kan han få den med et brøl.
‘Tiden er inde …’ til at slutte sig til Kion og alle hans venner ved Kongestenen, når de viser os, hvordan de både er modige og gode venner i den brrrøøølende gode Disney’s Løvernes Garde
• KION
LØVERNES GARDE, I KAMP! Kion er leder af Løvernes Garde og søn af Simba og Nala, men i modsætning til sin oprørske far vil den viljestærke løveunge helst følge reglerne. Modige og loyale Kion elsker at gå på opdagelse med sin ven Bunga, men hans sunde fornuft forhindrer, at han kaster sig hovedkulds ud i farlige situationer! Han tager sin opgave som leder af Løvernes Garde meget alvorligt og vil opretholde livets cirkel for enhver pris.
• BUNGA
Bunga er en honninggrævling, Kions bedste ven og et trofast medlem af Løvernes Garde, som har sat sig for at være den modigste. Bunga er udstyret med mod i spandevis, og det betyder, at han af og til kaster sig ud i noget farefuldt uden at tænke sig om inden. Bunga er desuden de altid morsomme Timon og Pumbaa
• FULI
Fuli er en selvsikker og glad gepardunge og den hurtigste af alle i Løvernes Garde. Hun er vild med at løbe og udnytter sin fart til at komme vennerne til undsætning, når de er i knibe.
• BESHTE
Beshte er en sorgløs flodhest og den stærkeste af alle i Løvernes Garde. Beshte er enormt omsorgsfuld og vil altid sine venner det bedste.
• ONO
Ono er en klog kohejre og har det skarpeste syn af alle i Løvernes Garde. Ono fremragende syn betyder, at han altid kan se, når vennerne er i knibe, og han tøver ikke et sekund med at komme dem til undsætning.
• JANJA
Janja er leder af hyæneslænget på sletten. Han er en grådig grovæder, der tager lidt for godt sig af retterne og er komplet ligeglad med livets cirkel. Det irriterer selvfølgelig Løvernes Garde. Han generer konstant de andre dyr på Kongesletten og laver evig og altid ballade.
• SIMBA
Simba er Kions far og konge af Kongesletten. Han tager sin opgave som kongerigets overhoved meget alvorligt. Han er faderlig og overbeskytter sine børn, men han er også stolt af dem og vil gerne have, at de engang bliver gode ledere ligesom ham og hans far.
• NALA
Nala er Kion og Kiaras modige og omsorgsfulde mor. Hun er god til at støtte Kion, der har fået til opgave at opretholde livets cirkel, og hun er sikker på, at hendes søn bliver en god leder af Løvernes Garde.
• KIARA
Kiara er Simba og Nalas stædige datter og Kion storesøster. Engang bliver hun dronning af Kongesletten. Kion og Kiara er ikke altid enige, men på trods af det elsker de hinanden højt.
• ZAZU
Zazu er Simbas rådgiver og nære ven. Han er meget trofast og altid parat til at give kongen af Kongesletten et godt råd med på vejen.
• TIMON
Timon er en virkelig sjov surikat. Han og hans bedste ven, Pumbaa, er Bungas onkler. Han bor ved Hakuna Matata-vandfaldet og er utrolig stolt af sin adoptivnevø og hans nye rolle i Løvernes Garde.
• PUMBAA
Pumbaa er sammen med Timon adoptivonkel til Bunga og meget stolt af alt det, han kan. Bunga har ligesom Pumbaa en temmelig kraftig kropslugt, men Pumbaa lærer sin nevø, at en kraftig dunst kan være til ens fordel, hvis man pludselig kommer i knibe.
• MUFASA
Mufasa er Kions kloge, omsorgsfulde og stærke farfar. Han fungerer som åndelig vejleder for sit barnebarn. Kion spørger ham tit til råds, når han ikke ved, hvad han skal gøre.
Hør musik fra vores Disney Junior-favoritter på Spotify: [ Ссылка ]
Ещё видео!