This is not a true story. This is true love.
Winter's Tale foregår i et mytisk New York City og strækker sig over mere end et århundrede. Det er en fantastisk historie om mirakler, skæbner, der krydser hinanden, og den ældgamle kamp mellem gode og onde kræfter. Året er 1916, da tyven Peter Lake (Colin Farrell) bryder ind i et palæ ved Central Park. Her møder han den unge arving, Beverly Penn (Jessica Brown Findlay), og de to forelsker sig dybt i hinanden. Men deres kærlighed trues af den dødelige sygdom, Beverly lider af. Og ikke kun det: Pearly Soames (Russell Crowe), Peters tidligere mentor udi i tyveriets kunst og en dæmon af første rang, har gjort det til sin personlige mission i sit evige liv, at finde Peter og straffe ham for, hvad Soames opfatter som forræderi. Peter sætter nu ud på en rejse i tid for at redde sin elskede fra døden og dem begge fra Soames.
Ud over Colin Farrell (Saving Mr. Banks) og Jessica Brown Findlay (fra tv's Downtown Abbey) medvirker Oscar-vinder-firkløveret Jennifer Connelly, William Hurt, Eva Marie Saint og Russell Crowe. Filmen markerer den Oscar-vindende manuskriptforfatter Akiva Goldsmans (Et smukt sind) instruktørdebut. Goldsman har ligeledes stået bag manusset til filmen, der er baseret på bestselleren af samme navn fra 1983 af Mark Helprin.
![](https://i.ytimg.com/vi/zVDcOu7o0jY/mqdefault.jpg)